Har du selv lavet en ph.d.? Og hvad var forskningsområdet?
Jeg fik selv min ph.d.-grad i 2007 i statskundskab. Min afhandling handlede om psykologien bag holdninger til kriminalitet og straf. Hvorfor skifter vores holdninger, så ofte afhængig af de præcise detaljer om den kriminelle? Hvorfor er der nogle, som de fleste er enige om, skal straffes hård, og andre, som de fleste er enige om, skal rehabiliteres? Svarene fandt jeg ved at dykke dybt ned i den menneskelige psykologis evolutionshistorie. Som art har vi altid stået overfor andre, som forsøgte at udnytte os. Og de præcise omstændigheder, som prægede vores evolutionære fortid i små grupper af jægere og samlere påvirker den måde, som vi moderne menneske tænker på kriminalitet og straf.

Hvad har været den største udfordring som forsker?
I den første del af min karriere fokuserede jeg på grundvidenskabelige spørgsmål omkring vores evolutionshistories betydning for moderne politiske holdninger. Der var udfordringen at opstille præcise undersøgelser, som kunne viste, hvordan vores stenaldersind påvirker moderne politik. I dag er jeg i høj grad fokuseret på mere anvendt forskning i forhold til at forstå udfordringerne for demokratiet. Der er udfordringen i højere grad at få formidlet så præcist og forståeligt som muligt, hvad vi ved og ikke ved til både almindelige mennesker og de politiske beslutningstagere.

Er det overhovedet muligt at kombinere grundig forskning og formidling?
Det skal være muligt, og det er muligt. For at kunne formidle viden, så man rent faktisk oplyser den offentlige samtale, bliver man nødt til at være ekspert og selv forstå alle nuancerne og kompleksiteterne. Det kræver grundig forskning. Udfordringen ligger så i, at formidle både viden og usikkerhed til folk, som ikke selv kender hele den forskningsmæssige baggrund. Det kræver, at man kan forklare det hele på en måde, som folk kan relatere til med den viden, som de faktisk har. Man skal møde dem, hvor de er. Og hvis man gør det, så er der stor mulighed for at formidle både svært og komplekst stof. For folk vil gerne forstå den verden, som de lever i.

Er der en modsætning mellem at være nørdet og så kunne sælge varen?
Det er der ikke. Det er ens nørdedhed, som er varen – i den forstand at ens funktion i samfundet som forskere er at være den, der ved mest om selv de mest komplicerede emner. Det er nørdedheden, som skaber troværdigheden.

Har ph.d.-studerende en forpligtelse til at formidle og dele deres forskning?
Jeg synes alle forskere har en forpligtelse til at formidle deres viden, når de kan oplyse den offentlige debat eller kvalificere vigtige beslutninger. Det er samfundet, som finansiere forskningen, og den måde, som det kan retfærdiggøres på, er at vi stille vores viden tilrådighed.

Hvad kan ph.d.-forskning bidrage med i et samfundsmæssigt perspektiv? Kan du nævne konkrete eksempler?
Ph.d.-forskning er jo ægte forskning, og kan på den måde bidrage på samme måde som alt anden forskning. Mennesket er nysgerrigt, og grundforskning hjælper os til at forstå den verden, som vi lever i. Men forskning kan også hjælpe til at skabe økonomisk vækst og sikre bedre politiske beslutninger. Meget af den forskning, som jeg selv har foretaget de seneste år har haft fokus på det sidste. Eksempelvis at undersøtte en så god håndtering som muligt af coronapandemien eller at sikrer at det danske demokrati forsat er robust og levedygtigt.

Hvad ser du som den største udfordring for forskningen i dag?
Jeg ser en central udfording i at sikre forbindelsen mellem politik og forskning, altså at skabe infrastrukturer, som sikrer at forskningen kan blive inddraget i politiske processer og understøtte politiske beslutninger til gavn for samfundet. Det handler ikke om at forskere skal bedrive politik, tværtimod. Det er politikerne selv, der skal træffe beslutningerne og afveje de forskellige hensyn. Det er ikke forskningens opgave. Men det er forskningens opgaven, at hjælpe til at politikerne er bedst muligt klædt på til at foretage afvejningen. Og det er politikernes opgave at sikre at der findes fora, hvor det kan foregå.

Hvilke forskningsområder forventer du dig mest af i årene fremover?
Der sker utroligt meget indenfor det digitale område. Områder såsom kunstig intelligens og kvantecomputere er i voldsom vækst, og jeg er enormt nysgerrig efter, hvordan de områder kommer til at forme samfundet på lang sig

Hvem lyser mest på den internationale forskerscene?
Jeg har dårligt lyst til at fremhæve enkeltpersoner. Forskning er en holdsport og noget af den bedste samfundsvidenskabelige forskning lige nu sker i store internationale konsortier, hvor mange forskellige forskerhold fra mange lande går sammen og hjælper os til at forstå de samfundsmæssige betingelser for ting som polarisering, misinformation og andre væsentlige samfundsproblemer.

Hvad er dit bedste råd til en ph.d.-studerende?
Vær nysgerrig. Læs bredt. Hav et åbent sind. Hjælp andre og søg hjælp fra andre. Hav modet til at forfølge dine forskningsspørgsmål, hvorend svarene fører dig hen.

Mød dommerne

Ph.d. Cup er et samarbejde mellem Lundbeckfonden, Information og DR